Klinikadresse: Alpedalsvej 76, 6000 Kolding
Hjemmeside: https://mentalpause.dk
Om mig: Jeg tilbyder en unik kombi af ergoterapi, traumeterapi og tankefelt terapi / terapeutisk tapping.
Jeg har 25 års erfaring som ergoterapeut, med fokus på at optimere hverdagslivet!
Derfor kan jeg efter endt EFT/TFT-behandling, hjælpe dig videre, med konkret vejledning i, hvad du selv kan gøre i din dagligdag for at få det bedre, så du ikke ryger tilbage i de samme mønstre som før.
Ved forløb på 5 sessioner lærer du desuden at behandle dig selv med TFT, samt forskellige vejrtrækningsteknikker, så du altid har et beroligende værktøj du kan bruge, hvor som helst og når som helst du måtte få brug for det.
I ergoterapien har jeg de seneste 15 år primært haft fokus på:
• Sanser: fordi vi er vores sanser! Og det har stor betydning for din daglige trivsel, at du kender dit individuelle
sansemønster. Jeg kan vejlede dig til, hvordan du tilgodeser dine sanser, så du ikke overvældes eller udtrættes unødigt
af fx støj eller lysindtryk i dagligdagen.
• Neuro pædagogik: fordi hjernen er et fantastisk organ! Men hjernen arbejder på sine egne præmisser. Vi kan ikke styre
hvilke tanker vi får men vi kan lære at give hjernen mentale pauser, så vi ikke overvældes af dagligdagen.
• Energi forvaltning: fordi det også spiller en helt central rolle for din daglige trivsel. For at fungere optimalt skal hjernen
jævnligt lades op ligesom din mobiltelefon!
• Belastningspsykologi: fordi det er vigtigt at forstå, at når vi brænder sammen er det sjældent pga. den aktuelle belastning
vi står midt i. For kroppen husker alt, så det er den samlede belastning af den bagage vi har med – der får os til at ”vælte.”
Den aktuelle belastning er blot dråben der får bægeret til at flyde over. Jeg kan hjælpe dig med at kortlægge dine
symptomer og faresignaler på overbelastning, så du fremadrettet bliver opmærksom på, hvornår du skal trække stikket.
• Struktur: fordi hjernen elsker struktur og genkendelighed! Og fordi det kan redde din trivsel, når du får sat struktur på fx
dine daglige gøremål, så de ikke stjæler for meget fokus fra det du gerne vil bruge dit liv på.
Certificering, Skole, År: Certificeret tankefelt terapeut fra Mygind Institut 2023
Specialer: • Stress: alle følgevirkninger af stress fx søvnproblemer, rastløshed og tankemylder
• Mistrivsel
• Angst
• Eksamensangst
• Tandlægeskræk
• Smerter
Øvrige certificeringer, kurser mv.: Øvrige certificeringer, kurser mm
• 2023 Adult Sensory Profile v. Charlotte Andersen
• 2023 Angstbehandling: Når hovedet flippper, brug kroppen v. Din intelligente krop
• 2023 Certificeret tankefeltterapeut v. Mygind Institute
• 2023 Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse v. psykolog Rikke Høgsted
• 2023 Uddannelsesforløb: ”Undgå udbrændthed” v. psykolog Anne Dorthe Hasholt
• 2023 Grundkursus Metasundhed v. Mygind Institute
• 2022 Grundkursus tankefeltterapi v. Mygind Institute
• 2022 Kropslige, beroligende og sansemodulerende teknikker
• 2022 Skab ro i nervesystemet: individuelle sansemønstre og stimulation af vagusnerven
• 2021 Neuro-pædagogisk grundkursus v. Hjernepraxis
• 2020 Certificeret Marte Meo terapeut
• 2011 Sanseintegration for voksne v. Hanne Holmer og Birgitte Gammeltoft
• 2000 Autorisation som ergoterapeut
Klientudtalelser: Stress:
Kvinde 47 år. Langtidssygemeldt med stress.
Jeg føler mig invaderet af stressen, og det den gør ved min krop og mit hoved. Jeg kan ikke overskue noget som helst. Mit hoved er fyldt med tanker. Jeg føler mig ude af balance, og græder hele tiden. Især når nogen spørger til mig eller jeg tænker på min arbejdsplads. Jeg tror ikke jeg skal tilbage til mit arbejde. Men det plager mig at jeg ikke har fået afsluttet min ansættelse ordentligt og fået sagt farvel til mine kolleger.
3 behandlinger i alt:
Jeg blev tappet forskellige steder i ansigtet og på hænderne imens jeg skulle fokusere på det der var svært. Jeg fik det bedre og bedre undervejs, og mærkede en effekt allerede undervejs i første session. Efter 3 behandlinger var mit ubehag helt væk og jeg var helt rolig og fredfyldt, og følte mig ikke ked af det længere. Jeg tænkte først "Var det bare det!" Og forventede at ubehaget ville vende tilbage næste dag. Men effekten varede ved, og nu er der gået mere end 1 måned. Jeg har fået lavet en god fratrædelsesaftale med min arbejdsplads, da det blev helt klart for mig at jeg ikke skulle tilbage dertil. Derudover har jeg været på besøg på arbejdspladsen, hvor jeg med ro i krop og tanker fik sagt farvel til mine kolleger.
Tankemylder:
Kvinde 20 år. Jeg har mange tanker om nærtstående flytning til udlandet, hvor jeg skal læse på universitetet. Der skal styr på mange praktiske ting i forbindelse med flytningen bl.a. økonomi, overflytning af SU og oprettelse af sundhedsforsikring, som er adgangsbilletten til at kunne starte på universitetet.
Jeg har store problemer med at sove: jeg har meget svært ved at falde i søvn, og står som regel op efter 1-2 timer fordi jeg opgiver at falde i søvn. Når jeg endelig sover, er det kun få sammenhængende timer. Det har stået på i mange uger.
Jeg fik 3 behandlinger i alt indenfor 1½ uge. Allerede efter første behandling var mit ubehag væk - jeg fik ro i hovedet. Og kunne sove igen. Efter 2. behandling sov jeg 10 timer i streg! Jeg falder nu hurtigt i søvn om natten og sover tungt og længe. Mit hoved er tømt for tanker og jeg er helt rolig ved tanken om den kommende flytning og alle de ting jeg skal have styr på.
Tandlægeskræk:
"Jeg har i mange år haft rigtig rigtig meget tandlægeskræk, men tænk sig efter to behandlinger, er det blevet okay at gå til tandlæge. Jeg har fået hjælp hos mentalpause.dk og det har efter så få gange gjort, at jeg kan holde ud at gå til tandlæge. Så mine bedste anbefalinger herfra. Havde det ikke været for dig, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort i år, hvor jeg har fået trukket to tænder ud, fået lavet en stor fyldning og slutter året med at endnu en tand ud - og du har været i mine tanker hver gang!!"
Smerter:
Kvinde 48 år. Jeg har haft smerter i min hofte igennem mange år. Jeg ved ikke helt hvornår og hvordan det begyndte. Jeg har fået taget røntgen som ikke viste noget og været til fysioterapeut, som gav nogle øvelser. Jeg gik også på et tidspunkt til kiropraktor der mente det var min iskias nerve der var i klemme.
De sidste 2 år har jeg haft smerter on/off. Det er især de natlige smerter der er taget til, og det har påvirket min nattesøvn i svær grad. Smerterne forsvandt på "mystisk vis" efter jeg blev tappet i ansigtet og på hænderne!
Opfølgning efter 1 år: Det går godt, jeg kan ind imellem stadigvæk få smerter, men det er sjældent og slet ikke i samme omfang som tidligere, så du har helt klart hjulpet mig.
Eksamensangst:
Kvinde. 22 år. Studerende. Tankemylder, ked af det, søvnproblemer, stresset, bange for ikke at bestå vigtig eksamen på universitetet. Egen læge har anbefalet sygemelding fra studiet, samt beroligende medicin. Fik 3 behandlinger med Tankefelt terapi, samt vejledning i søvnrutiner. Effekt: fik ro på nervesystemet allerede efter 1. behandling. Herefter kunne hun sove om natten, og fik hurtigt lidt overskud tilbage. Dumpede faktisk sin eksamen!!! Men tog oplevelsen oppefra og ned, og gik efterfølgende til reeksamen med ro i maven.
Kvinde. 17 år. Gymnasieelev 2.g. "Jeg tror ikke på sig selv - jeg er presset af alle afleveringerne og eksamener. Jeg er bange for at dumpe. Jeg er ikke sikker på jeg kan gennemføre." Opfølgning efter forløb med Tankefelt terapi: "Jeg kan mærke at jeg er blevet meget mere rolig og afslappet. Nu tager jeg én aflevering ad gangen, og gør det bare så godt jeg kan."
Kvinde 21 år. Universitetsstuderende. Generel mistrivsel både på studie og i sit privatliv. Sover dårligt. Synes ikke hun er god nok til at gå på uni. Tror ikke hun kan klare de to stop prøver efter 1. år - det fylder meget for hende. Hun kan ikke overskue hvad der sker, hvis ikke hun klarer de 2 eksamener. Mismod i forhold til sin fremtid. Føler hun er gået i stå i sit liv. Tilbagemelding efter 5 behandlinger: Klarede de 2 stop prøver/eksamener med ro. Er blevet glad og afslappet. Har fået mod på tilværelsen som universitetsstuderende og ser lyst på fremtiden. Hun fortæller: "Min familie og mine venner kan også mærke en stor forandring i forhold til mit humør."